Diverse tilvalg

Farverækkefølge på kopiblade - kan jeg selv vælge?
Ja, du kan selv vælge papirkuløren på kopibladene. Sædvanligvis trykker vi sættene med hvid som første blad, og til kopibladene kan du frit vælge mellem gul, rosa, grøn, blå og hvid, og i den rækkefølge du ønsker.
 
Kan jeg få arkivhuller i andre positioner?
Ja, du kan få arkivhullerne både foroven eller til venstre i sættene.
 
Kan jeg få røde numre?
Ja. Vore nummerering trykkes sædvanligvis med sort farve, men vi kan afvaske for rød farve mod tillæg i pris, kr. 450,-.
 
Jeg ønsker et specialformat/flere blade i sættene - kan jeg få det?
Ja, sagtens! Send os en mail med specifikationerne og vi vender tilbage med set skriftligt tilbud til dig.
 
Hvorfor kan det være bedst at få sættene hæftet i bøger?
Det er tit mere praktisk at have Idem-sættene hæftet i bøger (eller limet i blokke). Sættene flyder ikke rundt i skuffen, på bordet eller i førerhuset men holdes samlet, er beskyttet med forblad og bagpap, og kan let samles op/flyttes rundt. For sæt hæftet i bøger kan det sidste blad evt. være uden perforation og så være fastsiddende i bogen.
Ude hos kunderne tager dine Idem-sæt sig også bedre ud hæftet som bog. 
 
Jeg ønsker at bestille Idem-sæt hæftet i bøger - kan det sidste blad i sættet sidde fast i bogen?
Ja, ikke noget problem! Vi undlader bare at perforere det sidste blad - så sidder det fast i bogen.

Kan jeg få et bestemt antal sæt i mine blokke eller bøger?
Ja, det kan du sagtens. Normalt leverer vi med 50 sæt i hver blok eller bog. Men du kan bestille dem med 10, 20, 25, 30 eller 40 sæt, mod et mindre tillæg i pris.
 
Hvad er et forlænget bagpap?
Et forlænget bagpap er når bagpappet i blokken eller bogen laves i dobbelt størrelse og forsynet med bukkelinjer så det kan foldes ind mellem de to øverste sæt og hindre gennemskrivning.
Dette i modsætning til et løst indstik, som er et løst stykke pap der skydes ind imellem sættene når der noteres på første side.
 
Kan jeg få forskelligt tryk på bladene i sættene?
Ja, vi kan skifte trykpladen mellem blade - på denne måde kan du f.eks. skifte teksten mellem to blade i sættet. Tillæg i pris kr. 275,-.

Jeg ønsker en kupon på mine sæt, kan jeg få det?
Ja, sagtens! Spørg os om prisen på en kuponperforation.

Har du andre spørgsmål om mulige tilvalg og variationer på dine Idem-sæt, så udfyld formularen herunder, eller ring til os på 36 98 14 08.
 
 
 
Gennemslag.dk | CVR: 32712339 | Kirkepladsen 8, 7500 Holstebro  | Tlf.: 52 71 65 70 | info@gennemslag.dk